Google præsentererede i dag deres tiende generation af smartphones – Pixel 10-serien – der består af fire nye modeller. Med avancerede AI-funktioner og kraftfulde hardwareopgraderinger er telefonerne designet til at være mere end bare smarte – de skal være personlige hjælpere i hverdagen.
Alle modellerne har indbygget den prisvindende AI-assistent Gemini, der arbejder proaktivt for at hjælpe brugeren – både med hverdagens små opgaver og mere komplekse udfordringer.
Nyt design og kraftfuld chip
Pixel 10-serien kommer i et opdateret og elegant design og er spækket med både hardwareforbedringer og kunstig intelligens. Det er muligt takket være den nye Tensor G5-chip, udviklet af Google DeepMind, som driver Gemini Nano – en version af sprogmodellen, der kører direkte på mobilen med høj hastighed og lav ventetid.
Det betyder, at avancerede AI-funktioner nu fungerer direkte på enheden – uden behov for konstant forbindelse til skyen.
AI der både hjælper og guider
Siden den første Pixel-telefon kom på markedet for 10 år siden, har Google været med til at drive AI-udviklingen frem. I år tager de endnu et skridt med nye funktioner, der ikke kun løser opgaver, men også hjælper dig med at forstå og navigere i dem selv.
F.eks. kan Gemini Live nu give visuel vejledning direkte på skærmen og via kameraet. Den kan fremhæve objekter i realtid – så du f.eks. hurtigt kan se, hvilket værktøj der passer til at lappe cyklen.
Med funktionen Camera Coach bliver du guidet som en professionel fotograf. Kameraet hjælper dig med at optimere billederne med tips om alt fra lys og komposition til brug af zoom.
De nye Pro-modeller inkluderer også et års gratis adgang til Google AI Pro, som åbner for Googles nyeste værktøjer til AI-genereret billede- og videoindhold, herunder Imagen 4 og Veo 3.
Kameraet: En ny standard for mobilfotografi
Pixel 10-serien har fået markante kameraforbedringer. Især Pro-modellerne byder på det hidtil bedste kamera i en Pixel-enhed.
Et nyt 5x telefotoobjektiv og forbedret billedstabilisering gør det muligt at tage knivskarpe billeder – selv på lang afstand. Med funktionen Pro Res Zoom kan du komme helt tæt på med op til 100x zoom – uden at gå på kompromis med billedkvaliteten. Perfekt til naturbilleder eller detaljer i landskaber.
Designet til fremtiden
Alle telefonerne understøtter nu trådløs Qi2-opladning og leveres med Material 3 Expressive – Googles nyeste brugergrænseflade, der giver en mere flydende og visuel oplevelse.
Den foldbare model, Pixel Fold Pro, får også en stor opgradering. Den er den første foldbare telefon med Qi2-opladning og har det største batteri nogensinde i en foldbar Pixel – med en batteritid på over 30 timer. Et nyt, forbedret hængsel og robust byggekvalitet gør, at den er testet til at kunne holde til mere end 10 års foldning.
Nyt tilbehør: Pixel Watch 4 og Pixel Buds 2a
Ud over telefonerne lancerer Google også det nye Pixel Watch 4 – den største opdatering til deres smartur til dato. Uret har nu satellitkommunikation og indbygget Gemini-assistent. Samtidig kommer de nye Pixel Buds 2a med forbedret lyd og nem integration med Pixel-økosystemet.
Tilgængelighed og priser
Telefonerne lanceres den 28. august i Google Store:
- Pixel 10 – fra 6.999 DKK
- Pixel 10 Pro – fra 8.599 DKK
- Pixel 10 Pro XL – fra 10.199 DKK
- Pixel Fold Pro – fra 14.799 DKK
Tilbehør:
- Pixel Buds 2a – 1.199 DKK
- Pixel Watch 4 – fra 3.090 DKK (WiFi) / 3.890 DKK (LTE)
Farver
- Pixel 10: Obsidian (sort), Frost (hvid), Indigo (blå), Lemongrass (grøn)
- Pixel 10 Pro / Pro XL: Obsidian, Porcelain (hvid/creme), Moonstone (gråblå), Jade (mintgrøn)
- Pixel Fold Pro: Moonstone, Jade